Juni måneds equipage - Wifi

Jeg fælder godt nok en tåre ved de her historier gang på gang ❤️ Jeg er så glad for af have stalden fuld af mennesker, der gør så meget for deres heste! ❤️❤️❤️
‐--------------------------------‐--

Månedens hest Juni - Wifi Nordan 

Wifi Nordan er en 7 års, ung sportshaflinger. Han er avlet af Stutteri Nordan i Frederikshavn som i mere end 20 år har avlet haflingere som har været med helt til tops i både spring og dressur.

Jeg møder Wifi første gang i maj 2022. Han er der netop fyldt 5 år. Han er en stor, flot dreng på 1,56 stang. Han har ingen unoder, er sød på staldgangen, sød under rytter. ( læs: siger ikke fra ) kan gå alene og lyder på alle måder helt perfekt.

Sandheden er dog at han stort set ikke kan gå en nogenlunde pæn volte. Han er mega kort gående, han er stiv, han kan ikke stilles, hans bækken kipper ikke osv. jeg vidste godt allerede der at det ikke var helt så ukompliceret som jeg tænkte det skulle være.
På trods af at jeg “måske” skulle være løbet min vej dengang, så kravlede han helt ind under huden på mig. Jeg oplevede ham som en slukket hest, ingen energi og nok bare opgiven. Avler er / var absolut ikke ondsindet, men de havde simpelthen ikke set ham ordentlig i meget lang tid.
Hans krop kunne intet af det som en køber forventede af en stor, flot sportshaflinger til 60.000kr.
Jeg valgte at tage ham med til en handelsundersøgelse som jeg udemærket godt vidste han ikke kunne gå igennem.
Han fik blandt andet anmærkninger i lænden ( se billede ), højre bagben og flere end jeg nok husker idag.

Et par uger gik og jeg havde egentlig tænkt at det ikke skulle være ham, det ville være al for kompliceret og ikke den “drøm” jeg tænkte.
Men jeg kunne ikke få ham ud af hovedet. Han var slukket, han ville blive en kastebold og blive misforstået hos det ene menneske efter det andet og det kunne mit hjerte slet ikke være i. Jeg indgik derfor en aftale med sælger. Giv mig ham for 15.000kr, så sender jeg ham ikke retur og jeg tager mig af ham, og sådan blev det.

Wifi ankommer til Århus d. 25.05.2022. Jeg har allerede der bestilt dyrlæge som også er kiropraktor til at komme 1 uges tid efter. Jeg husker meget meget tydeligt at hun siger til mig, at havde hun lavet den handelsundersøgelse så havde hun på det kraftigste sagt at ham skulle jeg holde mig fra. Derudover mener hun at kunne konstatere at han, udover det som blev fundet i handelsundersøgelsen også led af sædstrengsfibrose samt meget forbenet dragtbrusk i begge forben. Jeg tænkte bare, at odds for en fungerende ridehest blev dårligere og dårligere, men jeg havde allerede sat mig for at gøre et værdigt forsøg for ham så jeg kunne ikke bakke ud nu.
Han bliver opereret for sædstrengsfibrose i august 2022 og derfra kunne hans krop stille og roligt begynde at heale samtidig med at hans sind kunne lysne lidt op❤️‍????!
Det vidste sig at han blandt andet, fysisk slet ikke kunne skafte ud, da hans indre var vokset sammen i arvæv. Det har utvivlsomt været smertefuldt.

Jeg oplevede i månederne efter en meget gladere dreng. Han begyndte at lege, lave buk på folden og løbe mig i møde når jeg ankom til stalden. Desværre fik han også flere kodeledsforvridninger og det var generelt som om hans krop skulle omstille sig fuldstændig.

Knap 1 år efter Wifi kom til Århus var hans krop healet nok til at jeg turde flytte ham til Stengården hvor der er gigantiske folde med lange bakker, og generelt et hesteliv som jeg under alle heste. Herefter tog det virkelig fart med ham.
Wifi får behandling af hele kroppen med ca. 2-3 mdr. mellemrum. Det og de nye, kuperede folde satte gang i muskelmassen og med arvæv efter operation og tidligere kastration er det uvurderligt at have bakker at gå i hele dagen.

Idag er Wifi 7 år! Han har aldrig set bedre ud, vi rider lange ture med fuld galop, vi rider på bane og vi træner og styrker rigtig neget kroppen fra jorden med alverdens gode og sjove øvelser og lege. Han elsker faktisk jordarbejde så meget at her skafter han ud nu, og viser sin begejstring ???? Det giver mig altid en lille tåre når det sker.

Han er den klogeste hest jeg nogensinde har ejet ( jeg har haft 4 udover ham ) og han gør mig så kolossalt stolt hver eneste dag. Jeg har aldrig mødt en større “menneske pleaser” end ham. Det gør ham både helt vidunderlig, men også til en meget sårbar hest i de forkerte menneskehænder!

Jeg har virkelig mødt mange der har afskrevet ham længe inden man havde forsøgt at give ham de bedste betingelser for at heale og vokse! Det sker konstant i hesteverdenen og det er simpelthen ikke fair - De vil SÅ gerne, men der skal et menneske til som ser det og lader det ske.

Stengården har været hans og min redning! I de stunder hvor jeg alligevel har tvivlet, på ham og på mig selv og på hele projektet så har støtten været der med det samme. Troen på at intet er et quickfix og alle skal have tid ( også heste ) så kan vi meget mere end vi tror.

Måske Wifi ikke bliver lige så gammel som hvis han ikke havde en “gammel” krop fra starten, men jeg agter at gøre hans liv på jorden rigtig dejligt også må vi se hvad tiden bringer❤️

Første Video fra 2 gang jeg sidder på ham. Han er stikkende, stiv og kan ikke stilles overhovedet. Billede fra første møde, hvor jeg først i bagklogskabens lys i virkeligheden ser, hvor lukket og slukket han var.
Billede af et kronisk skævt bækken og røngten der viser forbenet dragtbrusk. Til sidst en video fra opvarmning den anden dag. Bæring og balance ER svært, men bare det at kunne slippe tøjlen og ride med er helt fantastisk! Også lige en video fra vores fantastiske folde som jeg hver eneste dag ELSKER at hestene nyder og vokser sig stærkere i

TAK for Jeres tid til mit lange indlæg 
//Julie & Wifi